marvel the one above all Hængekøjer, Hængekøjestole og meget mere...

Onlinetilbud: 20% på alle stof- & nethængekøjer
20% rabat på stof- og nethængekøjer

Velkommen i hængekøjer butikken


Vi har nu i 30 år leveret et stort udvalg afhængekøjer, hængekøjestole og hængestole i høj kvalitet. Vores sortiment er suppleret med hængekøjestativer og tilbehør samt terapiudstyr f.eks. platformgynger eller springtæpper.

I foråret og om sommeren er hængekøjen for mange et indbegreb af fritid og rekreation. Men hængekøjen er ikke en sæsonbestemt fornøjelse. Hele året rundt kan man slappe af i sin hængekøje. Den giver spædbørn og børn tryghed, er beroligende eller underholdende og fantastisk til fantasifuld leg. Voksne i alle aldre kan bruge hængekøjen til afslapning. Ved stress, sygdom eller andre problemer kan man opnå fysisk og psykisk velvære i en hængekøje. Hængekøjer har vist sig som simple men effektive midler til forskellig slags behandling.

Vores motto er derfor: Hvert menneske har brug for en hængekøje. I mange hjem er hængekøjen blevet en yndlingsplads. I børnehaver og skoler er den et ”flyvende tæppe”, og for terapeuter et uundværligt redskab til behandling.

Oplev vores brede sortiment af hængekøjer butikken i Hamborg eller her på sitet! Drag nytte af vores mangeårige erfaring, og lad dig overbevise. Vi tror, du vil blive enig med vores motto og begynde en ny æra med en hængekøje, en hængekøjestol, en platformgynge eller ...
Børnehængekøje lavet af stribet bomulsstof
Hængekøje med meget dekorativ bordure

Tips om hængekøjer


En hængekøje er det mest fleksible møbel par excellence og passer i næsten alle værelser. De kan fjernes hurtigt når det er nødvendigt og sættes også hurtigt op igen. Udenfor kan hængekøjen bruges i haven, på terrassen eller altanen, i parker og på ture. Der skal ikke bruges andet end et reb til at sætte hængekøjen op i et par træer, og overalt bidrager den til afslappelse og velvære.

En hængekøje giver glæde og øget trivsel. Den kan bruges som seng og sofa. Den kan være et flyvende klasseværelse, og den er et anerkendt terapeutisk hjælpemiddel. Den beriger fritiden og bidrager i tilfælde af stress eller fysisk anstrengelse til at slappe af og giver nyt liv i kroppen. Babyer og børn får i en hængekøje et sikkert og beroligende rum eller en underholdende gynge.

Den traditionelle central- og sydamerikanske hængekøje har ingen træbøjler og er optimalt til at ligge på tværs eller diagonalt. Derfor anbefaler vi store eller brede modeller, for de har øget komfort og styrker nerverne ved forsigtig vuggende bevægelser. Desuden giver de plads til to eller flere personer.

Montage af en hængekøje i huset, på altanen eller på træer er nemt. Det tilsvarende tilbehør (krog og reb) og rådgivning får du hos os. Knuden "dobbelt tørn med dobbelt halvstik" er uundværlig for montagen. Den er let at lave og let at løse, den er sikker og slider hverken på træers bark eller hængekøjens stroppe.

Når du overvejer, om du har plads til en hængekøje, skal du ikke blive afskrækket af dens angivne samlede længde. Hvis en hængekøje f.eks. er 4 m lang, kan den uden problemer hænge med en afstand på 3 m., såfremt opsætningsstedet er højt nok oppe. Det anbefales at måle den tilgængelige distance og højde, inden du køber. Du kan også ”simulere” hængekøjen med en snor svarende til dens længde. Er du usikker på, om du har plads, vil vi gerne hjælpe dig videre.

Hængekøjer lavet af bomuld er venlig mod huden og velegnede til indendørs og udendørs brug. Udenfor skal de beskyttes mod permanent fugt. Det vil sige, at de sagtens kan modstå regn ind imellem, hvis bare de får lov til at tørre bagefter, men de bør ikke hænge udenfor i regnfulde perioder eller opbevares i fugtige rum.

Hængekøjer lavet af bomuld er især om sommeren mere behagelige end hængekøjer af syntetisk materiale. Desuden er bomuld resistent over for uv-stråling.

Hæng aldrig stropperne direkte på krogen eller karabinhagen. For ikke at slide på hængekøjen skal der altid være et reb mellem hængekøjen og ophængningsstedet. Selv et tykt tov slides med tiden igennem, hvis det vedvarende gnides mod metal eller træ. Derfor er det vigtigt at beskytte hængekøjens stropper. Se vores betjeningsvejledning eller spørg os, hvis du er i tvivl.

En hængekøje med et såkaldt gennemvævet ophæng holder længere end en med syet ophæng. I det gennemvævede ophæng bliver kædetrådene af stoffet forarbejdet til stroppe. Syede ophæng er desuden ikke særlgit pæne og kan nemmere fordrejes.